Fortsæt til indhold

Ny dansk og nordisk mester

Abdi Hakin Ulad var i særklasse da det danske og det nordiske mesterskab på 10.000 meter skulle afgøres

Arkiv
Arkiv

- For mig handlede det først og fremmest om at vinde mesterskabet, fortæller Abdi Hakin Ulad. - Der var ikke et taktisk oplæg, jeg skulle følge. Det var bare om at komme derudad. Jeg skulle mærke efter, hvordan jeg havde det fysisk og mentalt og se, hvor mange kræfter jeg følte, jeg havde. Hvordan, mine konkurrenter løb, var ikke min interesse. Jeg havde fuld koncentration om mit eget løb... - De første tre km. forløb planmæssigt. Jeg løb endda lidt hurtigere end beregnet, selvom vinden fik lov til at spille en stor rolle. Det kostede omkring tre sekunder pr. omgang, at løbe imod den. Det er jo forhold, der er ens for alle, men bestemt ikke optimalt, hvis man skal sætte nye rekorder. Til gengæld var der en stor opbakning blandt de fremmødte tilskuere, og de var med til at bære mig igennem... - De sidste syv km. var hårde at komme igennem. Jeg løb alene med et stort forspring ned til en finne og en svensker. Jeg vandt løbet i tiden 29.23 minutter, hvilket var over en halvt minut hurtigere end nummer to. Min bedste tid nogensinde er 28.39 minutter, så det var ikke vejr til at komme i nærheden af den tid. Men under de forhold var det et fint træningsløb... - Jeg arbejder i øjeblikket med Team Danmark omkring hvordan, jeg får det optimale ud af min krop. Vi ser blandt andet på, hvordan jeg optimerer mine kræfter og undgår unødigt væsketab. Jeg har en diætist, en bioanalytiker og en sportsfysiolog omkring mig, og vi skal sammen finde frem til, hvordan jeg forbereder mig op til et løb, hvad jeg skal spise før og under, samt hvordan jeg forbrænder det, jeg får ind i kroppen. Målet er, at jeg ikke skal gå fysisk ned under et marathonløb. Det langsigtede mål er OL i Tokyo, og her skal alt omkring min kost, min forbrænding og fysik være på plads. Det betyder, at jeg undervejs også skal løbe forskellige test med henblik på at få så meget viden med i forløbet...ebo