Fortsæt til indhold

Fodboldfest på Flakhaven

19. og 20. maj står den i fodboldens tegn på Flakhaven, når der afholdes DM i streetfodbold og VM i straffe

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro turnerer DBU rundt i hele landet for at finde Danmarks bedste street-fodboldhold og verdens bedste straffesparksskytter.
19. og 20. maj går turen til Odense.
Der er gratis entré for publikum, som kvit og frit kan prøve masser af fodboldaktiviteter og deltage i konkurrencer med fede præmier. Test dig selv på driblebanen, få målt hvor hårdt du sparker, spil en-mod-en på Panna-banen og oplev den intense jagt på en finaleplads i turneringerne VM i Straffe og DM i Streetfodbold.
Hvis du vil stille med et hold til VM i Straffe eller DM i Streetfodbold, kan du læse mere og tilmelde dig ved at klikke på dette link. De bedste hold går videre til det store finalestævne på Rådhuspladsen i København den 24. og 25. juni.

Program og tidspunkter

Fredag 19. maj kl. 16-21: VM i Straffe, fodboldaktiviteter og konkurrencer.
Lørdag 20. maj kl. 10-15: DM i Streetfodbold, fodboldaktiviteter og konkurrencer.
(emhe)