Fortsæt til indhold

Bedre tilbud til ældre

Arkiv
Arkiv

Elvis Comic
Byrådskandidat for Socialdemokraterne
Gotthardpasset 8
6000 Kolding
Når man når en vis alder, kan man få brug for hjælp udefra. I Kolding Kommune har vi både private og kommunale udbydere af ældrepleje. Jeg mener, at der skal være flere dygtige og faglige hænder i denne branche. Det handler ikke om at løbe stærkere, men om at der er kvalitet, omsorg og tryghed for den ældre borger, som man kommer ud til. Den ældre skal ikke nedprioriteres, fordi medarbejderne skal løbe stærkere. Det er vigtigt at slå fast, at kvaliteten øges, når der er mere tid til den enkelte ældre.
Jeg ærgrer mig over, at den pågældende SOSU-medhjælper eller SOSU-assistent skal nå at lave kaffe, skifte tøj og tale med den ældre på for eksempel 8 minutter. Det er ikke en ældrepleje, jeg kan stå inden for. Jeg mener, at ældreplejen skal udvikles til det, vi havde tidligere, hvor den ansatte SOSU-medhjælper og SOSU-assistent havde rig mulighed for både at pleje den ældre borger, men også at kunne tale med vedkommende uden at skulle stresse videre.
Vi ser desværre også, at mange af de ansatte SOSU-assistenter og medhjælpere bliver sygemeldt i længere perioder på grund af stress. Det kan ikke være rigtigt, at man skal arbejde mere end 4,5 time for at kunne holde en frokostpause – Det synes jeg, er urimeligt, da det er med til at underminere vores kvalificerede arbejdskraft. Vi har brug for gode og trygge hænder – Ikke hænder, der skal løbe for stærkt til, at vores ældre borger ikke kan få den pasning, de har brug for.
Den ældre skal ikke føle utryghed, men de skal føle tryghed, når SOSU-assistenten eller medhjælperen er tilstede i hjemmet. Jeg synes, at 8 minutter udliciteret er alt for lidt tid i forhold til, hvad jeg mener er acceptabelt for en ældre borger, der fx er ensom og ikke har en pårørende at tale med til dagligt. Det er vigtigt, at vi som kommune bliver bedre til at se på den ældre borgers behov.
Flere varme hænder til de ældre!