EBBK's formand skriver om Niels Løvgren Frandsen

På vegne af Bokseklubben ”EBBK”, Esbjerg, skriver formand Brian T. V. Andersen følgende mindeord om Niels Løvgren Frandsen:
Det var med blødende hjerte, at jeg søndag modtog meddelelsen om, at læge Niels Løvgren Frandsen var gået bort natten til søndag d. 28. maj 2017. Født 27. april 1941.
Jeg lærte Niels at kende tilbage i 1988 som ”Idrætslægen”, hvor alle vi fra Bokseklubben ”EBBK”, Esbjerg, skulle møde på klinikken på Gl. Vardevej. Her gennemgik vi alle lægetesten, således at vi kunne få startbog. Sidenhen har jeg mødtes med Niels til stort set alle vores boksestævner, her i Esbjerg, Hvis Niels var hjemme og Fru. Jytte ikke havde andre planer, mødte Niels altid op, med hans gode humør og fantastiske lune. Og interesseret, det var han, i vores sport og i de unge bokseres ve og vel.
Niels Løvgren var EBBK’s stævne- og klublæge helt tilbage fra 1972, hvor han slog sig ned i Esbjerg, som ung læge. Så utallige er de unge boksere og boksekampe han har tilset og overværet, Niels deltog også ved rigtig mange JABU og DaBU-arrangementer, for om han havde tid, brugte han gerne en helt weekend på boksesporten som stævnelæge ved både jyske mesterskaber i Aarhus og flere gange ved DM, både i Esbjerg og andre steder her i Jylland samt ved landskampe og andre internationale stævner.
Niels var også stævnelæge ved DM i Blue Water Dokken så sent som for et halvt år siden, i november 2016, og ved vores julestævne kort før nytår.
Niels Løvgren Frandsen blev udnævnt som Æresmedlem i EBBK ved julestævnet den 27. december 2008. Vi er ham evig taknemmelig i EBBK for den kæmpe indsats, han har gjort for boksesporten i almindelighed og i Esbjerg i særdeleshed. Og for hans virke som idrætslæge i Esbjerg, hvor han virkelig har gjort meget for alle idrætsudøvere i Esbjerg Kommune.
Vi i EBBK har heller ikke været blinde for den kæmpe indsats Niels har gjort i EfB igennem en lang årrække, og synes, det er enestående, så meget Niels favnede på én gang.
Om man kan blive ”esbjergenser”, det er Niels på alle måder et bevis på, for en mand, der jo faktisk var tilflytter, må man sige, at det er enestående, at man kan blive så meget Èt, med sin nye hjemby, som Niels blev det. For ikke alene i sportens verden var Niels synlig, han gjorde også en kæmpe indsats for de svageste i samfundet, for dem, som skal have hjælp, for at komme ret i vej, i livet igen. Niels virkede, lige til det sidste som læge ved regionens misbrugscenter. Blot endnu et bevis på, at det er mennesket, der betød noget for Niels.
Der er ingen tvivl om, at Niels vil blive savnet, og vores tanker går til Fru Jytte samt hele familien Løvgren Frandsen.