Fortsæt til indhold

Flere virksomheder udsat for indbrud

Arkiv
Af Simon Carlson

I løbet af weekenden og mandagen har der flere steder været ubudne gæster på spil.
På Frejasgade brød ukendte gerningsmænd i løbet af weekenden ind i et kontor ved at trykke en ventilator ved et vindue ind, så de kunne bryde vinduet op, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Herefter er gerningsmændene trængt ind i bygningen, hvorfra de har stjålet et skab.
På Møllevej har der ligeledes været indbrud. Denne gang i et værksted, hvor en rude i en dør er blevet knust. Herfra er der stjålet forskellige værktøjer, fortæller politiet.
I aftes klokken 22.16 var den gal i en lægekonsultation i Nørregade. Her sad en medarbejder og ordnede regnskaber, da vedkommende kunne høre, at døren til bygningen var ved at blive brudt op. Da det gik op for de endnu ukendte gerningsmænd, at der var personer til stede i konsultationen, valgte de dog at stikke af, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Læs flere 112-historier her