Fortsæt til indhold

Ældre Sagens badmintonklub fejrer 25 års jubilæum

Arkiv
Arkiv

Senere overtog Bent Petersen roret, og vi har spurgt Bent Petersen, hvorfor badminton for ældre er blevet en så stor succes? Det skyldes, at den linje der blev lagt fra starten, hvor det sociale samvær indgik som en naturlig del af klubben, på lige fod med selve badmintonspillet. Den linie har jeg fulgt, og vi er vokset støt hele tiden, og nu er vi over hundrede spillere. Bent er stadig ham der styrer løjerne, men da der nu er kommet så mange spillere, er Lars Møller blev leder på lige fod med Bent. Det er heller ikke så længe siden, at der blev så mange spillere, at der nu spilles både tirsdage og torsdage. I de 25 år er der skabt mange bånd, der har gjort, at man selvfølgelig kommer for at spille badminton, men spillerne har mulighed for at få mere med hjem i posen, for nu arrangeres der andre aktiviteter, og der mødes i festligt lag eller på en mindre udflugt. Selvfølgelig er badmintonspillet det primære i Ældre Sagens badmintonklub understreger Lars Møller og Bent Petersen, men de andre ting vi tager os af gør, at man lærer hinanden endnu bedre at kende end bare den, der står på den anden side af nettet, og så kan politikerne på rådhuset glæde sig over, at der spares mange penge på en gruppe som denne, da deres badmintonspil er skyld i et bedre helbred, da motionen er med til at holde sygdomme lidt i ave. Det skal man absolut også tænke på som sidegevinst, slutter Lars Møller og Bent Petersen. Badminton er en af de mest brugte motions tilbud som Landsforeningen Ældre Sagen tilbyder sine medlemmer over hele landet. De aktiviteter der tilbydes medlemmerne på motionssiden er gratis for medlemmerne i Hvidovre, dog skal der til de klubber, der udøver deres spil i samarbejde med en sportsklub, betale kontingent til denne klub, og det gælder bl. a. badminton samarbejdet med HBC, men kontingentet ligger på et rimeligt niveau. Jubilæet fejres med en turnering på torsdag den 11. maj kl. 10-12, og lørdag afholdes en fest for medlemmerne.