Fortsæt til indhold

Flere indbrud i biler i Nr. Nebel

Arkiv
Arkiv

Der synes at være en bølge af indbrud i biler omkring Nr. Nebel. På Varde Politis døgnrapport var der sket to indbrud i går, og de ligner hinanden i fremgangsmåde og er sket inden for samme tidsrum:
Tyveknægte knuste i går eftermiddags bagerste siderude i en Renault og stjal en rygsæk og en jakke. Det skete på Vesterhavsvej i Nr. Nebel.

Og fra en personbil i Nr. Nebel på Gammelgabvej, havde tyven(e) knust en siderude i en BMW. Indbruddet er sket i samme tidsrum som det med Renaulten, mellem cirka 17 og 19 tirsdag.