Politiet søger nu hjælp fra vidner
Fyns Politi vil gerne høre fra vidner til episoden i Odense Friluftsbad, søndag 4. juni 2017, hvor en 15-årig dreng ved to episoder blev slået og sparket i forbindelse med et tyveri af drengens mobiltelefon.
Der er tale om en gruppe på tre til fire unge mennesker - formentlig af anden etnisk herkomst end dansk.
"Vi vil gerne høre fra vidner til de to episoder, så vi kan finde frem til de unge, der stod bag hændelsen. Friluftsbadet er et offentligt sted, hvor folk kommer for at have det trygt og rart. Derfor er det en anmeldelse, vi tager meget alvorligt," siger politiinspektør Benny Linde Larsen fra Fyns Politi, i en pressemeddelelse.
Hvis nogen har oplysninger om, hvad der skete, eller hvem gerningsmændene er, så kontakt Fyns Politi på telefon 114.
(emhe)