60 ÅR
Arkiv
Han er en af de mange frivillige ildsjæle, der i sin fritid er med til at forsøde de aktives færden, Noel Jensen, Strandmarksvej 74 st., der Kr. Himmelfartsdag, på torsdag den 25. maj runder de 60 år. Han er især kendt for sin store indsats i Boldklubben Friheden, både som bestyrelsesmedlem, holdleder, omkring baner og træningstider, i klublokalerne og ikke mindst i tilrettelæggelsen og arbejdet ved de store markedsdage. Noel Jensen er i dagligdagen tilknyttet TDC, hvor han har haft ansættelse i en lang årrække. Familie og venner vil fejre fødselaren ved en reception for inviterede i Frihedens Boldklubs lokaler.