Peder fangede en fisk, der var såååå stor
bs
Ved den årlige sommerkonkurrence i Fiskeklubben 50 + der holder til ved Rødekro Fiskepark, blev der fanget rigtig mange fisk af de 29 medlemmer der var mødt op fra morgenstunden.
Der var præmier til dem der havde fanget de 10 største fisk.
Peder Pedersen der har været med fra foreningens start fangede den største på 4.260 kg en rigtig flot fisk, der kom på krogen tidlig om morgenen.
Han blev efterfølgende hyldet af de andre fremmødte lystfiskere, der alle havde en super dag.