Fortsæt til indhold

Begge fredagens speedwaymatcher udsat på grund af regn!

Arkiv
Arkiv

Matcherne Holstebro Elite-Holsted Tigers samt Region Varde Elitesport-Slangerup Speedway Klub er begge blevet udsat. De var begge programsat til afvikling i Metal Speedway League i morgen aften, men regnen har udsat dem.
I aften var der programsat to matcher i Metal Speedway League, men de er netop blevet udsat på grund af udsigten til mere – og massiv – regn.
Det gælder matcherne Region Varde Elitesport-Slangerup Speedway Klub, samt Holstebro Elite-Holsted Tigers. Matchen fra Varde var programsat på TV 2 SPORT.
De fire hold blev enige om udsættelserne i aftes, hvor beslutningen blev taget kort efter klokken 20.30.

Presseansvarlig for Region varde Elitesport, Thomas valsted skriver i en pressemeddelelse:
"Det er en løbsarrangørs værste mareridt, at skulle skride til aflysning af et løb men der er desværre ingen vej udenom.
Vejrguderne er desværre ikke stemt for at der skal køres speedway i Outrup, og derfor er fredagens match på Varde Motor Arena aflyst.
Hele ugen har vi haft styr på banen men med udsigten til meget regn i morgen tør vi ikke andet end at skride til aflysning. Og selvom det på godt jysk er træls er vi nødt til at udvise rettidigt omhu, og tage den tunge beslutning nu.
Vores set-up til ligaløbene er meget omfattende med 300 – 400 spisende gæster, 100 – 130 frivillige, presse, mange tilskuere, og 2 hold med kørere der kommer langvejs fra. Derfor vil vi hellere aflyse nu fremfor på dagen tæt på løbsstart.
Denne gang er det ekstra ærgerligt da vi både har besøg af Grand Prix stjernen Anja Nissen og TV2 Sport der havde planlagt matchen som en direkte TV-transmission. Vi melder ud så snart vi kender ny dato for løbet."

Der vil snarest blive meldt nye datoer ud for de to matcher.