Fortsæt til indhold

Han kører i “konebilen”

Louis Lunds Lars Hansen fiser frem og tilbage mellem Fyn og Jylland i en Aygo. En Tesla ville ikke være af vejen

Arkiv
Nina Møller

Bil-CV Lars Hansen

Hvad var din første bil?

“Min allerførste bil var en gammel Opel Manta A. Den fik jeg i '81 og gik og malede og gjorde smålækker, inden jeg fyldte 18 i 1983 og kunne køre i den. Jeg var fejedreng ved Opel i Middelfart, så det var baggrunden. Det var almindeligt dengang, at man gik og ordnede bilen selv,” fortæller han.

Hvad kører du i dag?

“Jeg har to biler. Den ene er en Toyota Auris Touring Sport Hybrid, som min kone kører i med vores piger, som hun henter og bringer. Jeg kører selv en Aygo. Det er en fantastisk fin lille bil til billige penge. Det er jo en pendlerbil, og jeg har kun mig selv og min computer. Jeg kører fra Middelfart hver dag. Det er fint nok, for vi har jo gode veje.”
Hvad betyder en bil for dig?

“Det er passion. Det betyder rigtig meget for mig, det er det, jeg lever og ånder for, det kan man næsten regne ud med 32 år, det er et godt mærke at arbejde med.”
Hvad er din drømmebil?

“Jeg ser nok bare en bil som noget, jeg skal bruge og køre i. Men det kunne være en Toyota Rav4 Hybrid. Hvis jeg skal tænke helt ud af Toyota-boksen, så en Tesla, fordi den har et rigtig flot design, og den kører på ren el,” siger han.