Fortsæt til indhold

Skød efter rival

21-årig mand varetægtsfængslet for drabsforsøg

Arkiv
Mikkel Hansen

Politiet har anholdt en 21-årig mand for drabsforsøg i Sønderborg.
Den anholdte er sigtet for blandt andet drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Manden blev i dag klokken 14.00 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg, hvor han blev varetægtsfængslet i to uger.
Drabsforsøget fandt sted i sidste uge på et græsareal i nærheden af Søgræsvej i Sønderborg, hvor den 21-årige angiveligt efter lang tids uenighed med en anden person affyrede en pistol flere gange mod den forurettede, uden at vedkommende dog blev ramt.
Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og politiet ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Opdateret: Den 21-årige er nu varetægtsfængslet.