Ung kvinde sparkede kvindelig betjent i ansigtet
Af Simon Carlson
En 22-årig kvinde fra Valby havde en særdeles begivenhedsrig lørdag eftermiddag, da hun kunne notere sig hele to sigtelser for vold mod tjenestemand.
Den første sigtelse reddede hun til sig, da hun kom i karambolage med en kontrollør i toget ved Give Station, hvor hun både slog og bed kontrolløren, fortæller Sydøstjyllands Politi.
Derfor blev politiet tilkaldt, og den 22-årige kvinde blev taget med på stationen. Det var dog ikke nok til at dæmpe kvinden, som ifølge Sydøstjyllands Politi var meget oprevet. Da betjentene ville smide kvinden i detentionen blev hun så aggressiv, at hun sparkede en 24-årig kvindelig betjent i ansigtet. Dermed lykkedes hende at rage endnu en sigtelse for vold mod tjenestemand til sig, oplyser politiet.