Folk-rock med kaffe og kage
På den forestående musikalske rundfart i Danmark har nordjyske Jonah Blacksmith besluttet at give koncertgæsterne en helaftensoplevelse ud over det, der sædvanlige.
Ud over en gennemført sceneramme fra vores bedsteforældres hjem med alt fra tæpper, standerlamper, udstoppet vildt, gamle og håndholdte træinstrumenter og en kæmpe lysekrone til at kaste et varmt lys over herlighederne, tilføjes duften af nybagt kage og kaffe for at fuldende oplevelsen.
Med andre ord; Når den ordinære koncert på 90 minutter er forbi, vil hele bandet gå direkte af scenen for at traktere publikum med såvel nybagt kage og kaffe som et par akustiske ekstranumre for folk at gå hjem på.
Det hele foregår på Sønderborghus 4.februar kl.21. Billetter koster 140 kroner i forsalg på www.billetnet.dk og 160 kroner i døren. srj