Fortsæt til indhold

Feriesjov i Fredericia for 20. gang

For 20. gang kan børn og unge glæde sig til sjove aktiviteter i skolernes sommerferie i Fredericia Kommune

Arkiv
Arkiv

Skolernes sommerferie er startskuddet til en lang række feriesjovaktiviteter i ugerne 26-32. I år er det 20. gang, at Fredericia Kommune tilbyder Feriesjov for børn og unge, der går i 0.-9. klasse i Fredericia Kommune. Mange kendte feriesjovaktiviteter er med igen i år, og nye spændende aktiviteter er kommet til - bl.a. Stand Up Padling, SUB Yoga, Trampolinfitness og et 12 timers E-sport arrangement.
Der er 172 hold fordelt på mere end 60 forskellige aktiviteter. 1450 børn og unge har allerede tilmeldt sig via online tilmelding på www.ferie-sjov.dk, som åbnede den 1.juni. Der er dog stadig masser af plads, hvis man ikke har nået at tilmelde sig.