Fortsæt til indhold

"Kanstrup på kontrakt i AGF"

Den tidligere SønderjyskE-anfører har indgået toårig kontrakt med AGF, skriver Tipsbladet i dag

Arkiv
Af Peter Rasmussen

For de fleste af os er 'Smilets by' - Aarhus - ikke at betragte som udlandet, men måske er der noget man ikke helt har forstået.
I hvert fald kan Tipsbladet i dag oplyse, at Pierre Kanstrup som forlod SønderjyskE på en fri transfer - for at prøve lykken i udlandet - har skrevet en to årig kontrakt med Aarhus-klubben. Og at han er rigtig godt tilfreds:
"Det er fantastisk, at det er faldet på plads, og jeg ser frem til at repræsentere den hvide trøje og vise mig frem for AGF's fantastiske fans. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde drengene på holdet og komme i gang med forberedelserne til den nye sæson. Jeg tror på, jeg kan bidrage med nogle gode ting, så vi som hold kan løfte os og gøre det godt i den nye sæson, hvor jeg skal komme med mine kvaliteter til fællesskabet, så vi sammen kan få AGF derhen, hvor vi alle sammen gerne vil være," siger Pierre Kanstrup ifølge Tiopsbladet i en pressemeddelelse.
Pierre Kanstrup startede sin karriere i Brøndbys ungdomsrækker, men slog aldrig igennem på førsteholdet. Gennem omveje hos Lyngby, Brønshøj og FC Fredericia slog han dog endelig til i Superligaen, da han skiftede til SønderjyskE.