Fortsæt til indhold

Masser af blå drenge i rødt og hvidt

En hel stribe talenter fra Vojens IK er udtaget til ungdomslandshold

Arkiv
pra

Når de to danske ungdomslandshold i ishockey, U17 og U18 holdet, skal i aktion i de kommende dage, er det med mange nuværende og tidligere Vojens IK spillere i truppene.
U17 Landsholdet skal til Tyskland, hvor der skal spilles firenationers turnering i Füssen. Her er udtaget Jonas Jakobsen, Malte Bønløkke og Gustav Dichow Nissen fra VIK, ligesom den tidligere vojensdreng, Rasmus Simonsen, som nu spiller i Rødovre, er med.
Desuden er holdets holdleder fra Vojens og hedder Alan L. Jacobsen.
U18 landsholdet bliver på dansk is og spiller firenationers turnering i Gigantium i Aalborg. Her er udtaget VIKs Jakob Wittendorf og de to tidligere VIK'ere, David Madsen, Växjö, og Søren Dietz-Larsen, Oskarshamm.