Mand sigtet for vold mod 60-årig kvinde
Af Simon Carlson
Sydøstjyllands Politi har sigtet en 64-årig mand for vold begået mod en 60-årig kvindelig bekendt.
Kvinden blev mandag aften opsøgt af manden på sin adresse på Tirsbækvej i Vejle. Her opstod der tilsyneladende noget håndgemæng, der endte med, at den 64-årige slog kvinden med knytnæve i brystet.
Ifølge Sydøstjyllands Politi tyder det også på, at manden har haft hårdt fat i kvinden, idet hun har gule mærker på den ene arm.