International turnering i Middelalderkampsport og åben slotsgård på Koldinghus
Arkiv
I weekenden 24. -25. juni kan man opleve international turnering i Middelalderkampsport på slotsbanken ved Koldinghus.
Begge dage vil 40 modige krigere klædt i rustninger kæmpe med sværd, økser, køller og krigshammere.
I anledning af turneringen åbner slottet begge dage for gratis adgang til slotsgården.
Her vil der være middelaldermusik, gøgl og gøglerskole, fakirshow, fægtning, boder med historisk håndværk, mjødsmagning og mad og drikke fra Madkælderen.
Slottet vil helt ekstraordinært åbne slotsgården lørdag aften, hvor der udover mad, drikke, fægtning og musik vil være gratis adgang til Kæmpetårnet, så de besøgende kan nyde udsigten og solnedgangen herfra.
Lørdag aften slutter af med ildshow på slotsbanken kl. 21.30.