Fortsæt til indhold

27-årig kæreste til afdød i Jelling i grundlovsforhør

Arkiv
Arkiv

En 27-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Kolding i dag kl. 15.00. Kvinden er kæreste til den afdøde 53-årige mand, der blev fundet på den fælles bopæl på Vejlevej i Jelling i morges.
Kvinden er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237 – manddrab. Ifølge sigtelsen er drabet begået med en kniv, med hvilken afdøde er tildelt et stik i den øverste del af ryggen.
Anklagemyndigheden vil begære dørene lukkede under grundlovsforhøret, og Sydøstjyllands Politi kan derfor ikke oplyse yderligere om sagen.
I grundlovsforhøret møder senioranklager Helle Kaad Iversen for anklagemyndigheden i Sydøstjyllands Politi. Det skriver de i en pressemeddelelse.