Nyt værtspar budt velkommen i Skovbo Golfklub
Lørdag den 4. februar havde Charlotte og Flemming Madsen en velbesøgt åbningsreception i Cafe Mulligan i Skovbo Golfklub.
Mange medlemmer var mødt op for at byde det nye værtspar velkommen og gavebordet var fyldt godt op.
Det nye værtspar har droppet deres jobs for at satse 100 procent på cafe-projektet. De er begge medlemmer i klubben og kender derfor ønskerne om bedre åbningstider og et bredere udvalg af tilbud til de sultne og tørstige medlemmer efter golfrunden.
Charlotte og Flemming Madsen tyvstartede allerede sidste torsdag da seniorklubben havde spisematch med 37 deltagere og i dag, torsdag den 9. februar lægger de lokaler til den årlige information om sportens verden når de to populære TV-værter Morten Ankerdal og Carsten Werge fortæller om hvad der sker bag kameraerne.pm