Fortsæt til indhold

Vinterjazz på Tapperiet

Februar måned står i jazzmusikkens tegn på Tapperiet, når ungekulturhuset og spillestedet igen i år er med i den landsdækkende Vinterjazz festival

Arkiv
Arkiv

Vinterjazz festivalen på Tapperiet byder på jazzkoncerter med et twist og ud over koncertoplevelser inviterer de forskellige Vinterjazz-arrangementer også indenfor til lækre kulinariske koncepter og henvender sig til musikelskere i alle aldre.
Vinterjazz programmet består således af to af Tapperiets populære Jazzbrunch-arrangementer, hvor det er jazzkonstellationerne Jeppe Gram Mirror Ensemble og Jesper Thorns Big Bodies of Water der står for musikken.
Endvidere præsenterer Vinterjazz også et nyt koncertkoncept ved navn Jazz 'N' Dinner, der kombinerer en udsøgt middagsmenu med jazzkoncert ved Mikkel Ploug Trio, samt koncert med The KutiMangoes, der i forbindelse med festivalen spiller energisk fusionsjazz særligt rettet mod børn og barnlige sjæle.
Tapperiets Vinterjazz program præsenteres som en optakt til den årligt tilbagevendende Modern Jazz Days festival, der i år ligger i weekenden 19.-21. maj.
Læs mere om Tapperiets Vinterjazz program og køb billet på www.tapperiet.nu