Kvickly får apotek
På mandag bliver det nemmere at købe medicin, for da åbner Jacob Rasmussen nyt apotek i Kvickly Varde. Han ejer i forvejen varde Apotek i Vestergade.
I det nye apotek i Kvickly kommer der til at være åbent om søndagen, hvilket er en stor fordel, hvis eksempelvis har været ved vagtlægen , så man ikke behøver køre til Esbjerg eller Grindsted for at hente sin medicin.
"Vi vil prøve at holde åbent i en periode om søndagen og se, om folk bruger det,” siger Jacob Rasmussen.
Planer længe undervejs
Idéen om at lave apotek i Kvickly er noget, som direktør for Kvickly Michael Thygesen og ejer af Varde Apotek Jacob Rasmussen har talt om i flere år.
"Vi har snakket med Jacob om det længe, at når den nye apotekerlov kom, var vi om, at vi gerne have apotek og han ville gerne lave det. Vi synes, det er helt genialt, at man kan få alt ordnet på en gang, nu har vi posthus og apotek og blomster og delikatesse, jo flere ting man kan få løst samme sted, jo bedre," siger Michael Thygesen.
Den nye apotekslov kom i 2015 og gav apotekerne mulighed for at åbne flere enheder. Hvorfor bliver det så først nu, kan man spørge?
"Ting tager tid. Jeg har været i dialog med Kvickly, også før loven blev indført, men der er jo hensyn at tage, og nu det lykkes at få det til at gå op," siger Jacob Rasmussen.
Der vil ikke blive ansat nyt personale, så de samme medarbejdere kommer til at dække ind og fordeles efter hvornår der er travlt begge steder.
“Vi vil prøve at køre det ind i en periode og se, hvordan belastningen bliver de forskellige steder,” fortæller Jacob Rasmussen.
Han har ikke noget umiddelbart bud på, hvilke kunder, der vil vælge Kvickly-apoteket. , men gætter på, at flere vil finde det nemt at komme til, også hvis de kun har det ene ærinde.
Mange butikker har succes med søndagsåbent, og nu følger apoteket altså trop i Varde.
Fakta
Mandag 20.2. åbner det nye apotek kl 9.00, hvor der serveres kaffe og kage.
Der vil være åbent på hverdage fra 9-18, lørdag til 14. og søndag 10-14.