Naturen kalder - det gør pensionen også

Siden Steen Hedrup var fem år, har skoven været en del af hans natur: Han har ikke kunnet undvære den. Og det gjorde han til sin levevej som naturvejleder. Men nu går han på pension. Det er bidende koldt i skoven ved Munkebjerg, men kulden bider ikke på den erfarne naturvejleder. Der skal mere til.
“Allerede før jeg begyndte i skole, tog min far mig med ud i skoven for at fiske i åen,” siger Steen Hedrup, der voksede op i Sæby, nær Frederikshavn.
“Da jeg var seks år, bad jeg om lov til at gå alene i skoven. Men min far ville ikke lade mig fiske alene, før jeg havde lært at svømme. Så jeg blev sendt til svømmeundervisning i Sæby Havn, hvor en slags kravlegård i vandet blev brugt til svømmeundervisning. Der var både tang og krabber i, så man lærte hurtigt,” husker 66-årige Steen Hedrup tilbage.
I rent overmod var den ny-svømmende Steen lige ved at drukne. Han blev dog reddet, men har aldrig siden været glad for at svømme under overfladen.
“Derefter fik jeg lov at gå i skoven og fiske alene,” siger han.

Glæde ved naturen

I de første år var lille Steen i skoven et par gange om ugen. Senere blev det til mere.
“Som 11-12-årig begyndte jeg på fridage at stå op ved fire-tiden. Så smurte jeg en madpakke og tog ud i skoven. Jeg havde det mest pragtfulde liv derude. Naturen gav mig en glæde, jeg ikke fandt andre steder,” siger han med sin karakteristiske begejstring i stemmen.
“Mine skolekammerater og andre venner havde andre interesser. Nogle af dem tog med mig i skoven, men aldrig mere end en enkelt gang eller to. Men jeg holdt aldrig op,” siger han.
Hvad er det, naturen giver dig?
“Det er svært at sige. Men skoven og naturen er så positive steder for mig. Her finder jeg en glæde og en frihed,” siger han.
Som dreng lånte han en kikkert og studerede fugle. Så ikke nok med, at han samlede oplevelser i skoven - han samlede også viden.
“Min mor vidste ikke altid, hvor jeg var og syntes måske ikke altid, at det var så godt. Men jeg fangede så mange fisk, at vi altid havde ørreder i fryseren. Og vi spiste ofte røget ørred til frokost. Men jeg kom hjem med så mange, at hun gav mig besked på selv at rense dem. Nogle gange 15-20 stykker på en dag,” siger han med et smil.

Uddannelse og job

Da Steen Hedrup kom i gymnasiet, overvejede han at læse medicin og blive læge.
“Men da jeg gik i 2.g., fik min storesøster en kæreste, der læste biologi på universitet. I påskedagene tog han mig med til forelæsninger. Og jeg var helt... Altså hold kæft, hvor var det spændende! Det var virkelig en øjenåbner for mig,” siger han.
Oplevelsen gjorde, at han droppede tanken om medicin.
“Det har jeg aldrig fortrudt. Jeg tror heller ikke, at jeg ville have haft disciplinen til at gennemføre lægestudiet.”
Så han blev biolog og fik arbejde i Københavns Zoo.
“Der lærte jeg noget om pædagogik og om, hvordan man gør emner spændende. Den viden har jeg brugt siden.”
Sammen med sin hustru etablerede han familie med to børn og flyttede via et job i Odense senere til Vejle, hvor han blev sat i spidsen for et naturgenopretningsprojekt i Vejle Ådal, og siden blev han naturvejleder.
“Nu går jeg på pension - men jeg står alligevel for nogle enkelte udflugter. Så nu skal jeg opleve noget af den natur, jeg ikke har kunne nå før - både uden for Vejle Kommune og langt fra de parkeringspladser, der er afgørende for udflugter med et hold. Jeg vil studere rodfugle og ugler og tage ud for at følge træk-fuglene. Jeg slipper ikke naturen,” siger han.
“Jeg kan jo ikke undvære den.”
Steen Hedrup holder reception på Økolariet 22. februar klokken 15.