Tyv slog med glasskår
Arkiv
En 58-årig mand blev søndag eftermiddag anholdt et røveri-lignende forhold ved Føtex Vest i Fredericia.
Manden havde ifølge politiet stjålet fire flasker spiritus, som han bar i en plastikpose, da en kunde konfronterede ham på parkeringspladsen. Her blev tyven skubbet omkuld, hvorefter han slyngede posen med de nu knuste flasker mod den forfølgende kunde. Kunden blev ramt i hovedet og fik en flænge over næsen.
Den 58-årige blev anholdt og sigtes for enten røveri eller tyveri og vold.