Fortsæt til indhold

Rejsen til Khmerernes Rige

Arkiv
Arkiv

Mens vikingerne førte sig frem, og middelalderen gjorde sit indtog på de hjemlige breddegrader, skabte Khmererne i den østlige del af verden mellem år 800 og 1400 en af den tids største riger med fantastiske byer og flotte templer.

Mandag 6. februar klokken 14 besøger den lokale lærer Anne Grethe Østergaard Jerne Sognehus for at tage os med på en historisk rejse til Khmerernes rige.

Rejsen starter i Thailand og Bangkok. Siden går turen til Cambodjas hovedstad Phnom Penh med besøg på kongepaladset og med fortællinger om De røde Khmerers brutale ugerninger. Rejsen slutter i Vietnam, hvor Anna Grethe Østergaard fører os med ud i de flydende marker til steder, hvor Viet Cong kæmpede mod amerikanerne.

Hele den store fortælling om Khmererne akkompagneres af et hav af billeder. Undervejs bliver der fortalt om landenes gribende historie men også om, hvordan menneskene i østen lever i dag. Der er fri entre og dørene åbnes klokken 13.