Fortsæt til indhold

Polsk punk med skæv humor

Arkiv
Arkiv

De kalder sig Red Warszawa og spiller, hvad de selv kalder polsk punk med fængede og humoristiske tekster. Men det er faktisk et dansk heavy metal-band af de mere turbulente, der giver koncert på Sønderborghus 18 februar kl. 21.
Red Warszawa er ikke for sarte sjæle og er kendt for at skrive tekster, som er meget politisk ukorrekte, og indspillede bl.a. i 1996 tre jingler for DR's Børneradio 'Børn er dumme og grimme', 'Syd for Sydafrika' og 'Hurra skolen brænder'.
Bandet består af 'Lækre' Jens, sang, Heavy Henning, guitar, Morbus Crohn, slagtøj og 'My tight ass' på basguitar.
Billetter 130 kr. i forsalg og 150 kr. ved indgangen. jesl