Fortsæt til indhold

Tørfisk giver et ekstranummer på møllen

Der var så meget ’run’ på billetterne at der blev brug for en ekstra koncert

Arkiv
Arkiv

Billetterne til den første koncert med Tørfisk den 23. marts blev revet væk. Bjarne Beck fra Tørning Mølle er derfor glad for, at det er lykkedes at få Tørfisk til at lave en ekstra koncert dagen forinden - den 22. marts.
“Tørfisk er opkaldt efter ”dabs”, en tørret ising, der er den mest almindelige tørrede fisk på vestkysten, og de elsker af spise den. Orkesteret Tørfisk elsker også at få nye og gamle sange ud over scenekanten, og man ved aldrig om man sidder lige i skudlinjen, når orkesteret på drilsk vis, men på en god og sober måde sender deres musik og sange ud over scenekanten. Tørfisks skæve, finurlige og vedkommende tekster afslører masser af fin sans for tilværelsens sjove sider, kombineret med friske melodier og med deres udadvendte optræden, er underholdningen på topplan med naturlig vestjysk charme, humor og ægthed,” fortæller han.
Ekstra koncerten finder sted onsdag 22. marts klokken 19.30. Billetter bestilles/købes på 74507450 eller www.toerning-moelle.dk.