Hvad skulle vi have gjort uden Vicki?

Vicki Digman Schmidt var med til lille Runis fødsel for otte måneder siden. Hun er blevet som et familiemedlem for familien Hamo-Othman, der er syriske flygtninge og bor i Varde.
Familien begyndte at ses med Vicki 1. september 2015 som en af de første familier under Dansk Flygtningshjælps Frivililgnet. hvor danskere introducerer nytilkomne flygtninge som nye borgere i Varde Kommune til deres nye lokalsamfund og det danske samfund generelt. Vicki Digman Schmidt var med til at starte ordningen op på Frivillighuset.

En fremmed dame

I maj 2015 havde Rudi sagt ja tak til at få en dansk kontaktfamilie, men ordningen var så ny, at den ikke var formaliseret
“Vi havde et stykke papir med navnene og et ja eller nej. Vi anede ikke selv, hvordan vi skulle gribe det an,” fortæller Vicki.
En søndag tog hun simpelthen ud og bankede på familiens dør på Egernvej. De blev i nogen grad taget på sengen, da der stod en dame uden for.
“Vi spurgte hinanden “kender du hende?” “ husker Sevin Othman.
Men Vicki blev inviteret ind på the, og inden længe var besøgene i gang. Vicki er siden komme hver mandag. Det fungerer bedst at være hjem me hos familien. Nogle gange har de været på en tur til Nysø eller i biografen. Hun hjælper med indkøb og oversætte, hvad der står på emballagen, med dansk-lektier og breve fra kommunen eller tager med til lægen.
Far Rudi Hamo var i Danmark næsten et år, inden hans familie kom hertil. I dag arbejder han hos Granly som svejser
“Vi er glade for det, for vi skal lære dansk og lære at gøre alle de ting med banken og kommunen og skat,” siger Rudi, og Sevin slår fast:
“Når Vicki ikke kan komme, savner vi hende.”
Det kan være svært at komme til så fremmed et land.
“Da mor kom til Danmark, sagde hun, at hun ville tilbage. Hun kunne ikke finde vej, det var svært, bare at gå i Liedl,” fortæller Lorin på 11.
Sevin kom nærmest ikke uden for en dør i fire måneder. Men det hjalp, da hun begyndte til timer på Lær Dansk og fandt ud af, at flere på holdet boede i nabolaget.
Vicki og familien er ikke blevet egentlig matchet med hensyn til interesser, men det har ikke gjort noget.
“Det at man kommer fra et andet land og mangler et netværk gør, at man lukker folk ind,” mener Vicki, der ser “sin” familie oftere end sin egen.
“Det fede ved “jobbet” er, at man får kulturen ind under huden og smager maden. De er meget gæstfrie. Hvis jeg nogensinde havde fordomme, er de manet i jorden,” slår hun fast.
Vicki er en af de frivillige, som er gået meget op i sin rolle, men andre frivillige kommer ikke nær så tæt på. De bruger måske en time om ugen.
“Nogle vil nok synes, det er grænseoverskridende at være med til en fremmeds fødsel,” konstaterer Vicki.
Familien er jo ikke ligefrem nyankommen længere, og Vicki forsøger at sige til Sevin:
“Når du stopper med barsel, kan det være, I ikke har brug for mig mere. Men jeg bliver ved lidt endnu,” lover hun.