Fortsæt til indhold

Den gamle slagter kom på museum

Måske er han blevet lidt ældre, men Slagter Ravn er stadig en bestemt herre. Nu er han kommet på museum

Arkiv
Peter Rasmussen

Det er vigtigt at bevare sin historie. Og at Brdr Gram spiller en meget stor rolle i mange Vojens-borgeres historie, det får folkene på Brdr. Gram Arkiv- og Museum næsten vidnesbyrd om på daglig basis.
I mange generationer beskæftigede fabrikken, midt i Vojens, tusindvis af medarbejdere. Og i dag kommer mange af disse som gæster på museet.
Som nu her forleden, hvor det var gæster fra det lokale plejecenter, der var på besøg.
Én af disse var Slagter Ravn. Et meget kendt ansigt i byen igennem mange år. Nu er han blevet ældre, men har heldigvis ikke mistet sin skarpe tunge. Han så interesseret til, hvor der er udstillet udstyr fra en slagterforretning fra for mange år siden. I opstillingen stod en nydelig kvindelig gine i historiske klæder.
“Der skal stå en rigtig slagter,” mente Slagter Ravn:
“Hvis I kan skaffe en mand så har jeg komplet tøj med forklæde, træsko og bowler som I kan få. Men I får det ikke før I har en mand,” lød det slagfærdigt.
Forleden troppede museets folk så op på plejecenteret med en mandlig gine. Og Slagter Ravn var naturligvis mand for sine ord. Og nu er der en rigtig slagter på museet.