Havnen kåret som årets virksomhed i Aabenraa
Aabenraa Erhvervsforening har uddelt prisen som årets virksomhed
kåring Aabenraa Erhvervsforening har for første gang uddelt prisen som årets virksomhed i Aabenraa Kommune, og Aabenraa Havn blev modtager af prisen. Uddelingen af prisen er et nyt tiltag fra Aabenraa Erhvervsforening og skal, ifølge direktør John Christensen, uddeles hvert år fremadrettet. Årets Virksomhedspris tildeles den virksomhed, som har gjort noget særligt for Aabenraa Kommune det seneste år. “Jeg er utrolig stolt over, at Aabenraa Havn – et offentlig ejet selskab – bliver tildelt prisen, endda den første gang at prisen uddeles. At det er de erhvervsdrivende, der udpeger os som vinder af prisen er et særligt skulderklap idet vi bestræber os på, at øge samarbejdet mellem havnens virksomheder og byen. Ydermere bærer Havnen også et stort ansvar over for mange af arbejdspladserne i kommunen idet cirka. hver 14. arbejdsplads i Aabenraa Kommune er direkte eller indirekte afhængige af Aabenraa Havn. Fra disse virksomheder og arbejdspladser bliver hver 10. skattekrone i kommunen skabt. Derfor arbejder vi intensivt på, at skabe og tilbyde de rette faciliteter, der netop kan fastholde og udvikle virksomhederne. Hermed kan de skabe flere arbejdspladser, hvilket igen kan være med til at øge bosætningen i kommunen, hvorved vi alle kan opleve en øget velfærd i vores dagligdag.” fortæller Henrik Thykjær, Havnedirektør på Aabenraa Havn i en pressemeddelelse.