Fortsæt til indhold

Frivilligbørs på pause

Subheader Subheader Subheaderfa dkjfaæ fæasf

Arkiv
Rune Weitling

Sidste år ved denne tid så Esbjergs allerførste Frivilligbørs lyset.
Over 175 aftaler blev indgået, da over 60 lokale virksomheder, organisationer og foreninger satte hinanden stævne på Esbjergs gamle højskole, nu ECH Park, og sammen skabte nye netværk, samarbejder og muligheder for hinanden. Efterfølgende høstede initiativet og eventen ros fra alle side, men alligevel bliver der ingen gentagelse i år.
“Det har aldrig været planen, at Frivilligbørsen skulle foregå hvert år. Der blev brugt mange kræfter på det, og efter børsen var afholdt lavede vi en evaluering på det. Her bad vi blandt andet om en vurdering af, hvor ofte man skal holde det, og om der er grundlag for det hvert år. Og det mener vi faktisk ikke, at der er,” siger Lise Plougmann Willer, der er direktør for Borger og Arbejdsmarked hos Esbjerg Kommune.
Det var jo en kæmpe succes. Er det ikke en skam at sætte sådan et skib i søen, og så ikke lade det sejle videre?

“Jo, men det gør vi også. Vi mener bare, at hvert tredje år er fint. Så kan man også nå at gøre sig nogle erfaringer og gøde vandende i god tid. Vi vil blandt andet gerne have flere virksomheder til at være mere med. Og af en by af Esbjergs størrelse, så er det for hyppigt at afholde det hvert år, mener vi.”