Fortsæt til indhold

Svømmehal lukker juni 2018

Arkiv
Af Jacob Hove

Svømmehallen på Vingsted Hotel & Konferencecenter, der bruges af Vingsted Svømmeklub, lukker medio juni 2018.
“Bestyrelsen har indgået en aftale med Vejle kommune, og vi har givet dem et år ekstra, så vi tilgodeser kommunens behov for vandtid,” siger salg- og marketingchef Brian Runge, Vingsted Hotel & Konferencecenter.
Han fortæller, at der ikke er særligt mange af hotellets gæster, der benytter svømmehallen, og samtidig mangler Vingsted flere konferencelokaler.
Svømmehallen bliver derfor lukket og erstattet med en moderne mødesal.
“Fra juni 2018 og cirka syv måneder frem ombygger vi til moderne, naturinspireret mødesal.”
Det er allerede blevet besluttet, at der skal bygges en ny svømmehal i Egtved, der skal erstatte den, der lukker på Vingsted Hotel & Konferencecenter.
Der er bevilliget 31 millioner kroner til en ny svømmehal.