Fortsæt til indhold

Varde-virksomheder skal sælge oplevelser

Mads Keiser fortæller om, hvordan man skaber vækst gennem oplevelser

Arkiv
Arkiv

Lykken ligger ikke i et nyt køkken - men i at lave mad sammen med gode venner. Det er udgangspunktet for skuespiller, entertainer og master i oplevelsesøkonomi Mads Keiser, som kommer til Varde for at holde foredrag om, hvordan man som virksomhed kan øge omsætning, branding og omtale ved at fokusere på oplevelser frem for produkter.
“Videnskabelige undersøgelser påstår, at hvis vi vil være lykkelige, så skal vi bruge vores penge på oplevelser i stedet for materielle goder”, fortæller Mads Keiser i en pressemeddelelse, og netop derfor har ProVarde inviteret Mads forbi til at kaste lys over, hvordan de lokale virksomheder kan skabe værditilvækst ved at tilsætte ingrediensen 'oplevelse' til deres produkter.
Foredraget vil være krydret med en god omgang humor, og Mads vil således i en underholdende gennemgang af oplevelsesøkonomiens ABC og faldgruber forklare hvad Bonderøven, ligusterhække og et køb af en 30 meter lang fjordfærge egentlig har at gøre med oplevelsesøkonomi.
Arrangementet er for alle, der er ansat i en virksomhed i Varde Kommune, og finder sted 8.februar kl.8-10 på Smedeværkstedet. Gratis for medlemmer af ProVarde, 99 kroner for øvrige. Tilmelding på provarde.dk.srj