Fortsæt til indhold

Stor stigning for lokale biblioteker

Arkiv
Arkiv

Antallet af besøgende på bibliotekerne er steget voldsomt i Aabenraa Kommune, og derfor ændrer man nu på åbningstiderne.
Aabenraa Bibliotekerne havde i 2013 264.000 besøgende, i 2016 var det steget til 368.000. Mere end halvdelen af besøgene finder sted på Aabenraa Bibliotek, og derfor ændres de betjente åbningstider fra og med den 13. februar på Aabenraa Bibliotek.
Mandag ændres fra klokken 8-21 til klokken 8-18, Lørdag ændres fra klokken 8-14 til klokken 8-15. Søndag indføres betjent åbningstid fra klokken 11-15 i perioden 1. september til 30. april.
Morten Fogh, Bibliotekschef og Chefkonsulent, Kultur, Miljø & Erhverv hos Aabenraa Kommune siger:
“Besøgstallet er steget betydeligt siden 2013 som følge af den udvidede åbningstid og nyindretningen af alle biblioteker, og der er kommet mange nye brugere. Vi har fulgt benyttelsesmønsteret gennem 2016 og kan se, at mange brugere, herunder i høj grad børnefamilier, benytter Hovedbiblioteket i weekenden. Til gengæld er den betjente åbningstid mandag aften ikke for alvor slået igennem.
Der sker ingen ændring af den generelle daglige åbningstid fra kl. 7-22. Der er ingen ændringer for filialerne i Bov, Felsted, Rødekro og Tinglev.