Fortsæt til indhold

Holdbart koncept på ottende år

Arkiv
Nina Møller

Et holdningsbearbejdningsprojekt. Det er det fulde navn på det koncept, som kører i Varde Kommune på ottende år. Det er Lions Club Varde, som tog initiativet til at indføre det i Varde.
“Det bygger på et koncept opfundet af to lærere i Svendborg, Mogens Andersen og Bo Stampe Rasmussen, som syntes, at deres egne børn manglede hjælp til at træffe de svære valg i livet. Det, der er så stærkt ved konceptet, er, at forældrene også oplever den om aftenen, så de kan tale med de unge om det,” fortæller Svend Erik Jensen fra Lions Club Varde.
Han var projektkoordinator de første år, efter han fik skolelederne og ungdomsskolen med på idéen.
Konceptet er blevet rettet til i løbet af årene. Man har ikke længere misbrugere til at fortælle om deres liv.
“De risikovillige unge spejlede sig i misbrugeren. Derfor lavede vi det om til en workshop,” fortæller han.
I alt er 7.200 elever og forældre igennem forløbet, hvilket er mere end 10 procent af kommunens borgere.