Det her er min sport

Det er kicket, som 'Anton' jagter. Adrenalinen, der bliver udløst i kroppen, når det forbudte graffiti er blevet placeret på husmuren. Den følelse er 'Anton' afhængig af. Det er derfor, han maler ulovligt på husmure, toge og i tunneller rundt omkring i Esbjergs bybillede.
“Nogen har den her adrenalinjunkie i sig. Sådan har jeg det. Man er lidt nervøs op til, men når man så er færdig og ser sit piece på muren, så får man følelsen af kicket i kroppen, og det er skønt,” fortæller den ulovlige graffitimaler, da Lokalavisen Esbjerg møder ham til en snak om graffitimiljøet i Esbjerg.
På trods af de lovlige graffitivægge ved Tobakken og Streetmekka, så er der ifølge 'Antons' egne ord nemlig stadigvæk godt gang i den ulovlige graffiti i Esbjerg.
“Den krimminelle scene har blomstret de sidste fire til fem år. Men efter Streetmekka er kommet, er den måske stagneret en smule,” fortæller han og fortsætter:
“Jeg maler også nogle gange på de lovlige vægge, men det er mest for at nyde en god sommerdag sammen med venner, der kun maler lovligt.”

Startede som ung teenager

'Anton' er sidst i 20'erne. Han har fast arbejde, kæreste og ligner på ingen måde en kriminel. Men det er han. Det har han været de sidste 15 til 16 år. Lige siden han i starten af sine teenageår fandt glæden ved at male graffiti i Esbjerg.
“Jeg havde en skolekammerat, som også fangede interessen. Vi tog en dåse med i posen, når vi var ude om aftenen, og så skulle man lige prøve det,” fortæller han.
Siden tog det fart. 'Anton' blev mere og mere interesseret, og sammen med nogle jævnaldrende startede han derfor et ungdomshold af malere.
“Vi brugte weekender på at sove i telt i ens forældres have, og så listede vi ud om aftenen, så snart forældrene var gået i seng,” fortæller 'Anton', der så op til de ældre malere.
“Vi jagtede jo hele Esbjerg rundt for at finde steder, hvor folk havde malet. Vi kunne sidde at kigge i flere timer på de her pieces for at få inspiration,” fortæller han.

Miljøet er et fællesskab

I dag er 'Anton' selv en af de ældre. Han er en af de mest erfarne i Esbjerg og sådan én, som de nye graffitimalere nok ser op til. I graffiti-sproget hedder de hold, som man maler sammen med, 'crews'. I Esbjerg er det største og nok også det mest kendte crew 'HSDF'. Rundt omkring i byen står det navn på flere bygninger. 'Anton' var en af de første malere i HSDF-crewet, og han fortæller, at det er alle slags typer, som er aktive i Esbjergs graffitimiljø.
“Inden for graffiti finder du alle typer. Lige fra folk med lederstillinger til folk, der er arbejdsløse. Det er virkelig alle samfundslag og slet ikke så indgroet med hængerøvsbukser og hiphopkasketter, som folk går og tror.”
Sammen har de et stort fællesskab. Selv vurderer 'Anton', at der er omkring 25 aktive graffitimalere i Esbjerg, som gør det ulovligt.
“Vi er i bund og grund gode kammerater, der godt kan lide at drikke bajere sammen og male graffiti. Vi holder både julefrokoster og sommerfester,” fortæller han om det fællesskab og sammenhold, som han er kommet med i igennem Esbjergs graffitimiljø.

Folk kommer i fængsel

Men selvom sammenholdet med bajere og fester kan lyde hyggeligt, så er der selvfølgelig også en mørk bagside.
“Jeg benægter ikke, at det er kriminelt. Det tager jeg det fulde ansvar for, og hvis jeg bliver snuppet, så betaler jeg også, hvad det koster,” fortæller 'Anton' og fortsætter:
“Men vi gør det ikke for at genere enkelte personer. Jeg ville aldrig male på en personbil eller lignende.”
Han mener også selv, at hans placeringer er velvalgte, og i graffiti-miljøet er der da også nogle uskrevne regler, som skal overholdes.
“Det hjælper ikke nogen at male på de fire hvide mænd, på hesten på Torvet eller på kirkegårde. Det er jo bare hærvæk,” lyder det fra graffitimaleren, som mener, at det ikke er folk fra graffitimiljøet, der gør den slags, men i stedet unge ballademagere.
De uskrevneregler ændrer dog fortsat ikke på det faktum, at det er ulovligt. Og det har 'Anton' også selv mærket.
Han har prøvet at betale en bøde på et par tusinde kroner og kender til venner, som har siddet i fængsel for det. Men det holder ham ikke fra at fortsætte med sin hobby.
“Jeg gør det jo egentlig for min egen skyld. For at få den her følelse. Man kan sige, at det her er min sport,” fortæller han.


Graffitimaleren, som avisen har snakket med, ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn. 'Anton' er derfor et opdigtet navn. Redaktionen kender graffitimalerens sande identitet.