Nærdemokratiet bliver udfordret

Første februar fremlagde Varde Byråd forslag til ny struktur. Hvis det bliver vedtaget, vil flere af kommunens skoler få fælles økonomi og ledelse. De nuværende skolebestyrelser bliver formentlig nedlagt, og der kommer større fælles bestyrelser med en repræsentant fra hver skole.
Det bekymrer Mette With Hagensen, som er landsformand for Skole og Forældre og næstformand i bestyrelsen på Lykkesgårdskolen.
“Det gør jo, at de forældre, der sidder på en afdeling i oplandet, ikke længere har den samme indflydelse, når skolen bliver ledet gennem bestyrelse fra byen. Min helt store bekymring er nærdemokratierne.” siger hun.

Bestyrelser kan bevares

Hvis demokratiet skal overleve, kræver det en indsats:
“I Silkeborg Kommune vil man for eksempel lave forpligtende samarbejder, hvor man bevarer bestyrelsen på den enkelte skole. Det er vigtigt at bevare ledelsen af den enkelte skole. I Varde Kommune er et af værdiordene nærhed, men bare ikke i forhold til at have en skole med egen skoleleder og bestyrelse,” siger hun.
Mette With Hagensen fremhæver, at der ikke er dokumenteret belæg for besparelser og øget kvalitet ved at lægge ledelser sammen.
“KORAs undersøgelse tilbage fra 2007 med de første sammenlægninger viser, at der ikke er nogen, som har sparet, og heller ikke nogen, der har kvalitetsløftet. KORA siger også, at for at få en god undervisning, er det vigtigt for en skole at have en lokal ledelse, der har kontakt med personalet,” siger hun.

Landsdækkende tendens

Den samme proces foregår i mange andre kommuner. I Næstved Kommune gennemførte man områdeledelse sidste år, fortæller Jens Haugaard, som de sidste seks år har været skolebestyrelsesformand på Ll. Næstved Skole, en folkeskole med seks afdelinger. I dag er han suppleant.
Han var negativt indstillet, da byrådet i 2015 besluttede at lægge 21 skoler sammen til seks. Baggrunden var, som i Varde, faldende børnetal, og et politisk ønske om besparelser. og kvalitetsløft.
“Jeg var ærgerlig og vred. Men i dag tror jeg faktisk på, at områdeledelse kan lykkes. Men det skal ikke gøres ud fra en ukritisk og naiv forventning om økonomisk besparelse. Jeg har ikke læst en rapport eller analyse nogen steder, der peger på, at områdeledelse alene giver et økonomisk løft,” påpeger han.
Uforudsigelige parametrekan udhule besparelserne:
“Der kan være en skoleleder, som skal være afdelingsleder og af samme årsag søger væk. Det dræner ledelseslaget. Besparelserne findes ved at lægge klasser sammen, men der vil være forældre, som vælger at flytte deres børn,“ påpeger han.
Det er afgørende at komme godt fra start:
“Det handler om det fundament, man står på. I januar var vi i gang med at arbejde på den ledelse, der skulle i gang i august. Man skal give det rigtig god tid til at falde på plads,” siger Jens Haugaard.
Stig Leerbeck (V) medlem af udvalget for Børn og undervisning i Varde Kommune, er ikke så bekymret:

Bekymring

“Der bliver lidt længere til bestyrelsen, når skolen bliver filialskole. Det var også min bekymring, da vi oprindelig lavede de fire filialskoler, men med de erfaringer, vi har, tænker jeg, det kan forsvares,” siger han.
I hvert fald så længe alle skoler er repræsenteret.
“Man kan sørge for, at de har nogle sikrede repræsentanter. Jeg tror ikke, man kommer til at savne indflydelse mht uundervisningsformer, som skolebestyrelsen sædvanligvis beskæftiger sig med. Man burde overveje en form for forældreinddragelse i selve skolens liv, såsom legeplads og boldbane. Det bliver vigtigt at få ind i høringsprocessen.

Min helt store bekymring er nærdemokratierne.