Slå katten af tønden i Vilstrup
På søndag er der fastelavn med tøndeslagning i Vilstrup Forsamlingshus
Søndag d. 26. februar inviteres alle børn til en fantastisk fastelavnsfest i Vilstrup Forsamlingshus.
Igen i år afholdes der fastelavnsfest i Vilstrup Forsamlingshus. Arrangørerne af festen er Vilstrup FDF, som er en frivillig forening som har mange gode tilbud for børn og unge. Børn i alle aldersgrupper er inviteret, gerne i sjove udklædninger. Inden fastelavnsfesten er der fastelavnsgudstjeneste i Vilstrup Kirke klokken 13:30, som klart kan anbefales. Selve festen skydes i gang klokken 14:30, og indgangsprisen er 25 kroner pr. næse. Når katten er slået af tønden er der gratis slikposer til alle de deltagende børn. I baren kan der købes sodavand, kaffe, øl og fastelavnsboller. Vilstrup FDF glæder sig til at se en masse børn i kreative udklædninger.