En sæson med skader
Det har været lidt lettere for SønderjyskE-træner Morten Henriksen at vælge sin startformation i denne sæson.
På grund af skader har der nemlig ikke været så mange at vælge mellem.
I sæsonens første kampe var der således masser af spilletid til truppens yngste spillere, der ellers mest er med for at forbedre sig på træningsbanen.
Og skadesproblemerne er fortsat gennem hele sæson.
“Jeg klager nødigt over skader, men denne sæson har været træls,” erkender Morten Henriksen.
Kasper Køser har været ude hele sæsonen, og et comeback trækker ud.
Simon Kristiansen var ude i flere kampe i efteråret på grund af en hjernerystelse.
Holdets nye målmand Thorsten Fries har også døjet med en hjernerystelse, der senest gav ham problemer i udekampen mod Skjern.
Senest har også Jacob Vinhold Pedersen fået hjernerystelse, hvilket har holdt ham ude i flere kampe.
“Jeg har aldrig før oplevet, at tre spillere får hjernerystelse i én sæson,” siger Morten Henriksen, der også har måtte undvære Aaron Mensing på grund af knæproblemer, og han er stadig er usikker til Århus-kampen.
“Vi er selvfølgelig nødt til at fokusere på dem, der er klar, fremfor dem der ikke er. Men jeg kan godt ønske mig lidt medgang den sidste del af sæsonen.”