To indbrud i Sanddal i Fredericia
Af Lars Saugbjerg
To ejendomme i samme kvarter i Sanddal blev ramt af indbrud mandag. På Fredericiavej blev et køkkenvindue opbrudt med en koben, hvorefter der blev stjålet smykker.
På Krügersvej - lige rundt om hjørnet - blev et vindue opbrudt med en skruestrækker. Der blev stjålet to Ipads og en computer.
“Jeg kunne forestille mig, at det er samme gerningsmand,” lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen, Sydøstjyllands Politi.
Gerningstidspunktet på Fredericiavej var mandag fra klokken 17.50 til 19.23. Indbruddet på Krügersvej fandt sted i tidsrummet klokken 19.00-23.10.