Fortsæt til indhold

Djämes Braun og Fallulah i Bygningen

Artisterne fra ’Toppen af Poppen’ svinger tourbussen forbi Vejle

Arkiv
Arkiv

Koncert Efter en udsolgt koncert med smukke toner fra Ida Corr er Bygningen nu klar til at præsentere de næste deltagere fra den aktuelle udgave af ’Toppen af Poppen’. Dette sker 2. og 4. marts, hvor henholdsvis Djämes Braun og Fallulah svinger tourbussen forbi det hyggelige spillested i hjertet af Vejle. Djämes Braun har været fast inventar på de danske hitlister og dansegulve siden 2015, hvor de udgav debutalbummet ’Modgift’, som indeholdt intet mindre end ni guld- og platincertificerede hits, såsom ’Kvinder Og Kanoner’, ’Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge’ og ’Fugle. I 2016 storhittede dancehall-duoen med radiohitsene ’Geronimo’ og ’Ild Til Blokken’, som de også begejstrede med på landets festivaler sommeren over. Nu er de klar til en landsdækkende klubtour, hvor de har et levende band og supportduoen Ny Sensei med sig.

Et hit i USA

Fallulah er kendt for storhits som ’Out Of It’ og ’Bridges’, og i år fortsatte hun succesen med nummeret ’Perfect Tense’ og en albumudgivelse af samme navn. Det er ikke kun herhjemme, at sangerinden med de rumænske rødder hittede med nummeret ’Perfect Tense’. Hun strøg også ind på den Amerikanske US Viral Chart som nummer 19. Hun har netop underskrevet kontrakt med det amerikanske label ’Instant Records’. Djämes Braun spiller 2.marts kl.20, billeter koster 195 kroner i forsalg. Fallulah spiller 4.marts kl.21, billetter koster 170 kroner i forsalg. Yderligere detaljer og billetsalg www.bygningen-vejle.dk / www.facebook.com/bygningen. srj

Djämes Brauns er efterhånden fast inventar på dansegulvet.Pressefoto