Fortsæt til indhold

Nyt landsbylaug i Sottrupskov

Arkiv
Arkiv

I starten af februar blev Sottrupskov Landsbylaug dannet ved en stiftende generalforsamling. Selv om Sottrupskov er en lille landsby med 38 huse og 84 beboere, lykkedes det at samle 35 engagerede borgere til generalforsamlingen i det nye landsbylaug.
Der blev dannet fem arbejdsgrupper, som skal arbejde videre med udviklingen i Sottrupskov:
"Infrastruktur og pr" består af bestyrelsens syv medlemmer og en suppleant. Foruden bestyrelsesarbejde for landsbylauget skal bestyrelsen stå for udarbejdelse af hjemmesiden www.sottrupskov.dk samt en facebookgruppe.
Sikkerhed og tryghed skal arbejde med trafiksikkerhed samt nem adgang til hjertestarter i Sottrupskov.
Turisme skal arbejde med forbedrede forhold for turister fra både vand- og landsiden i Sottrupskov.
"Sociale forhold og sammenhængskraft" skal arbejde med sociale arrangementer som Grundlovsdag i Sottrupskov og fællesture.
Sponsorudvalg skal undersøge fundingmuligheder til landsbylaugets projekter.