Dokumentar-film i Varde
Arkiv
DOX løfter nu sløret for, hvilke dokumentarfilm festivalen vil vise i Varde i forbindelse med dens besøg i det jyske.
Dokumentarfilmelskere kan se frem til at få trukket de store linjer og sammenhænge op i filmen 'The Age of Consequenses', som med et sikkert overblik beskriver, hvordan en krise i en fjern ende af verden pludselig kan få konsekvenser lige uden for vores hoveddør. Den vises 21. marts klokken 18 i Varde Bio.
I den mere kuriøse ende er filmen 'Sour Grapes', som vises i Janus Bygningen 23. marts klokken 19. Den unge Rudy dukker pludselig op på den amerikanske vinscene og fører sig frem med sjældne druer og dyre flasker, og det vækker mistanke.