Fortsæt til indhold

Tabuer skal løbes væk

Arkiv
Arkiv

Steen og Peder er tvillinger. De er født tre måneder for tidligt. Peder er født spastiker og sammen med sin bror udgør han halvdelen af det succesfulde makkerskab 'Team Tvilling'.
Brødrenes historie er en fortælling om motivation, viljestyrke og sammenhold uden sidestykke. Hvordan man efter en svær start på livet kommer igen som 'ion-men', 34 år gamle.
Efterhånden er de kendt for utallige løb både herhjemme og i udlandet. Nu kommer de til Fredericia og fortæller om deres fælles eventyr og modet til både at stille sig frem - og måske særligt vise sig frem, som den man er. Selvom man er lidt anderledes.
Selv ser de ikke kun sig selv som Team Tvilling, men også som et levende bevis på, at tabuer og berøringsangst kan fjernes mellem handicappede og 'almindelige' mennesker.
Foredraget finder sted på Fredericia Bibliotek 6.marts kl.19. Billetter a 80 kr. i Bibliotekets Velkomstcenter eller via hjemmesiden. srj