Ravn fortæller om kvinder
Der er en særlig spændende dessert når Lokalhistorisk Forening for Vojensområdet holder årsmøde
generalforsamling Lokalhistorisk Forening for Vojens-området afholder Generalforsamling torsdag 23. februar kl. 19.00 på Danmarksgade 16 i Vojens.
Efter selve generalforsamlingen, som plejer at tiltrække mange deltagere, er der et spændende foredrag, som denne gang er lagt i kyndige hænder hos tidligere journalist, redaktør og mangeårig 'bagmand' på Ø Rummelpot, Sven-Erik Ravn.
Foredraget "Sønderjyske Kvinder under den store krig 1914-1918" er på en måde en hyldest til landsdelens kvinder, der måtte påtage sig opgaven som familiens overhoved og ofte som leder af bedriften, mens deres mænd var indkaldte, som soldater i den tyske kejserlige hær. Udover de store udfordringer, som der bød sig på "hjemmefronten", var kvinderne påvirket af savnet af mændene og angsten for deres skæbne i krigens rædsler. Bl.a. bringes der uddrag af den dagbog som Cathrine Schmidt skrev på Vojensgård om hushold-ningen i krigens første år.
Foredraget er baseret på en række udsagn, billeder og illustrationer fra dengang, da Sønderjylland endnu var tysk, og efter krigen ved afstemningen stod over for helt nye udfordringer som en del af Danmark.