Fortsæt til indhold

Ny hjemmeside skal samle og sprede

Arkiv
Arkiv

hjemmeside Forum Vojens er klar til at gå i luften med en ny hjemmeside, der samler og spreder informationer om Vojens. Initiativet bakkes op af lokale foreninger. Siden kommunalreformen i 2007 har hjemmesideadressen vojens.dk ikke været i brug. Nu skal en ny hjemmeside være det sted, hvor man kan følge med i, hvad der sker i og omkring Vojens. Vojens.dk er stedet, hvor man går ind, hvis kan vil vide noget om Vojens, dens historie, styrker i forhold til placering/hovedfærdselsårer, sport, børnevenlighed, handelsliv, erhvervsliv og meget mere. En fælles kalender for Vojens og omegn er en bærende del af hjemmesiden vojens.dk. Her vil man kunne følge med i, hvad der sker i byen året rundt. Lokale ildsjæle har taget godt imod initiativet, og de første 20 foreninger er i gang med at lægge aktiviteter ind i den fælles kalender. Vi glæder os til, at den elektroniske kalender også kommer til at blive brugt af borgere og gæster i Vojens, fortæller Solveig Larsen og Marie Skødt, der har arbejdet med hjemmesiden i et års tid. Kalenderen skal med tiden blive uundværlig for alle, der vil følge med i hvad der sker i og omkring Vojens. Karl Posselt fra Forum Vojens opfordrer derfor til, at foreninger/arrangører enten selv får et log-in, så de kan lægge arrangementer ind på kalenderen eller sender en mail til redaktionsgruppen, som så lægger arrangementerne ind på kalenderen. Hjemmesiden er ikke er færdig, men klar til at blive suppleret af foreninger og borgere, der har yderligere at bidrage med. Hjemmesiden rummer også informationer om boliger og institutioner i Vojens samt fritidstilbud og grønne, bynære områder, som man ofte ikke kender, hvis man er ny i byen. Bag hjemmesiden står Forum Vojens' kommunikationsudvalg og redaktionsgruppe, der består af Solveig Larsen, Karl Posselt og Marie Skødt. Michael Hoeg Sørensen står for den tekniske løsning af hjemmesiden. Hjemmesiden bliver integreret med en Facebook-side for Vojens, der administreres af Torben Rostgaard Sørensen. /pra