Børn kan lave hul i pensionsopsparingen

De fleste ved, at børn kan være en bekostelig affære. Ud over de oplagte udgifter til kost, uddannelse, bolig og transport, kan børnene imidlertid også være årsag til, at forældrenes samlede pensionsopsparing påvirkes negativt.
Den direkte årsag til dette er, at moderen i barselsperioderne kun indbetaler til pensionsordningen i begrænset omfang, og i visse tilfælde slet ikke. Når man dertil lægger, at moderen i barselsperioderne ofte også går glip af en række lønstigninger, og måske også vælger at gå på deltid, kan 'hullet' i pensionsopsparingen blive ganske betydelig.
Det er ikke dette emne, som normalt har det største fokus i forbindelse med familieforøgelse. Her er det primært etablering af de fysiske rammer og finansieringen af disse, som spiller den største rolle. Selvom emnet kan virke lidt abstrakt, og som noget, man blot må kunne forholde sig til senere, er det altså værd at overveje, hvor stort dette 'hul' kan blive, og hvad der kan gøres ved det.

Overvej en ægtepagt

I et konkret eksempel ser vi på en typisk børnefamilie fra Esbjerg, hvor moderen efter endt uddannelse starter i job som 24 årig, med en årsløn på 300.000 kroner. Hun vil på samme tidspunkt påbegynde en pensionsopsparing, hvortil hun indbetaler, indtil hun bliver 70 år.
Hvis moderen i eksemplet får tre børn, og i øvrigt arbejder fuld tid frem mod pensionsalderen, vil hendes pensionsopsparing have et 'hul' på 205.000 kroner, når hun når de 70 år. Hvis hun samtidig vælger at gå på deltid og arbejde 30 timer pr. uge, vil hullet udgøre 816.000 kroner svarende til, at værdien af den samlede opsparing er reduceret med 25 procent.
Der kan således være tale om ganske store beløb, som kommer til at mangle i den sidste ende. Derfor bør man tage stilling til, om der skal gøres en aktiv indsats for, at undgå at 'hullet' opstår. Hvis familien ønsker dette, er der endvidere en række forhold. som man skal være opmærksom på:
Hvis begge parter ikke betaler topskat, og samtidig har bankfinansiering i ejendommen, kan det ofte bedst betale sig, først at få denne tilbagebetalt, før yderligere pension overvejes. Eller hvis manden betaler topskat, så bør det overvejes at lade yderligere pensionsindbetaling gå til hans depot i stedet af skattemæssige årsager.
I disse situationer er det vigtigt at overveje en ægtepagt eller anden aftale som regulerer formuefordelingen i tilfælde af skilsmisse. Dette eftersom pensionsformuen og friværdi ikke deles ens i tilfælde af skilsmisse.
Hvor stor den manglende opsparing konkret vil være for den enkelte familie vil afhænge af en konkret vurdering, eftersom visse øvrige forhold kan reducere behovet. Det afgørende er imidlertid, at man i de enkelte børnefamilier forholder sig til problemstillingen så tidligt som muligt, så man ikke overraskes over den manglende opsparing på et for sent tidspunkt.