Blod, sved og Google Translate

Nu er det godt og vel 7 måneder siden jeg ankom til USA, totalt uvidende om hvor mange tanker, frustrationer og glæder der går igennem en udvekslingsstudents hoved i løbet af sådan et forløb.
Jeg ankom til Louisiana en varm onsdag eftermiddag i starten af august, efter at have brugt fem uforglemmelige dage i New York sammen med en masse skønne europæere. Da jeg steg ud af flyet for at møde min værtsfamilie, havde jeg aldrig været mere alene i verden. Jeg kendte absolut ingen i miles omkreds, og selvom jeg fik en dejlig velkomst af min nye amerikanske familie, kendte jeg dem jo ikke så godt endnu, at jeg følte jeg kunne slappe helt af.
Familien havde åbnet deres hjem for mig de næste 10 måneder, så jeg ville for alt i verden bare give dem det bedst mulige indtryk. På vej hjem fra lufthavnen, fandt jeg da også hurtigt ud af, at mit 10 tal i mundtlig engelsk, måske var mere held end forstand, men pyt, med flittigt brug af google translate og vilde armbevægelser kom jeg igennem den allerførste del af mit år.

Havde glædet mig

Jeg havde glædet mig sindssygt meget til den her oplevelse. Jeg havde drømt om det så længe, at det nærmest var blevet en del af mig, allerede inden jeg var taget afsted. Jeg
vidste, at jeg ville få en masse gode oplevelser, men jeg vidste også at der ville komme hårde tider.
Hvad jeg ikke vidste var, i hvilken form og størrelse de hårde tider skulle komme. I Danmark var jeg Søs, skolen havde jeg forholdsvis nemt ved og jeg havde venner, jeg altid kunne regne
med. Det ændrede sig fra den ene dag til den anden, og selvom jeg var forberedt, fik jeg et chok. For nu gik jeg forvirret rundt på West Feliciana High School. Mit navn var Sus, Soes eller Europe. Her skulle jeg følge med på deres skoleniveau, på et sprog de altid havde snakket. I starten var det overvældende og ikke nogen form for nem opgave.

Lærte familien at kende

Med tiden lærte jeg min værtsfamilie at kende rigtig godt, jeg fik en rutine og mødte nye venner i skolen, hvilket hjalp mig. Men det tog tid, det er klart. Du lærer ikke bare folk at kende med et fingerknips. For hvem er en ægte ven, og hvem snakker kun med dig for at få over 300 likes, på det billede de om lidt poster sammen med “the girl from Europe”?
Det er hårdt at være så langt væk fra ens hjemland, når man oven i det hele føler sig ensom, og det kan ikke undgås, for i det første stykke tid er du helt alene.
Derfor lærer du også at stole på dig selv og dine evner. Jeg har altid været perfektionist, på en usund måde, og har været min egen værste fjende. Når du starter et nyt liv i et nyt land, og den eneste der ved hvem du er, er dig selv, bliver du nødt til at give dig selv opbakning for at være i stand til at klare dagens mange udfordringer, for hvis jeg var for hård ved mig selv, var det eneste jeg havde en 'hater'. Jeg har derfor vendt min perfektionisme til den sunde slags, hvor jeg arbejder hårdt, men husker at give mig selv lov til at trække vejret, og blæse på, at jeg ikke vinder hver gang.
I det mindste sprang jeg ud i det, mens mange andre gemte sig derhjemme. Her var ingen kære mor, far eller bedste ven og jeg er blevet voksen, måske ikke ifølge loven, men et barn er jeg ikke længere. Forleden snakkede jeg med et par elever jeg kun havde snakket med en gang før (dagen efter jeg kom til byen). De kunne slet ikke forstå hvordan jeg pludselig var blevet så snaksaglig. Det kunne jeg. Jeg var begyndt at tænke på engelsk, og derfor kom kommunikationen naturligt til mig. For mig var det skønt, at blive mindet om hvor meget, jeg er rykket siden i sommers.

Et meget skønt sted

Jeg bor i St Francisville, LA. Et utroligt skønt sted med mennesker der har taget imod mig som var jeg deres egen. Da det er en meget lille by, er det ikke tit, at de møder en europæer, så alle byens borgere er klar over min tilstedeværelse, og når en fremmed hilser, er jeg godt klar over, at det nok bare er endnu en nysgerrig Amerikaner der har hørt om mig.
Der har været nok af spørgsmål at svare på. Bl.a om vi har mobiltelefoner og rapmusik, om jeg nogensinde har set folk med brunt hår og om vi alle er prinser og prinsesser der kører
rundt i hestevogne. Det er vi jo ikke, så jeg har prøvet at give dem et andet syn på Danmark ved, at vise dem julekalender og dansk musik.
Det svinger utroligt meget om det er et hit. De kan gå så langt som at købe en dansk sang, hvor de ikke forstår et eneste ord, men de kan også bare give mig et hvad er dog det ansigt, hvilket jo er helt okay, for det er jo sådan jeg har det hver dag, time og minut, når jeg udforsker deres kultur.
Er du kommende udvekslingsstudent, skal du huske at nyde den tid du har med familie og venner inden rejsen starter. For pludselig er du meget langt væk, og der skal i den grad ydes før der kan nydes. Når det er sagt, får du uforglemmelige oplevelser.
Min værtsfamilie tog mig med til stranden i Florida, vi har holdt juleferie i Dallas, TX, og om et par uger tager vi til Disney World. Jeg har oplevet Homecoming (amerikansk skolebal) og til april skal jeg til Prom.I februar overraskede min værtsfamilie og venner mig med en stor fødselsdagsfest, de havde forberedt det med danske flag og dansk hygge. Så er det selvfølgelig også bare stort i sig selv, at opleve en hverdag på high school.
To uger efter min ankomst stod jeg midt i en naturkatastrofe, LA Flood 2016. Jeg synes det var virkelig hårdt da det skete, men jeg kom uskadt igennem det, og jeg var en del af en gruppe unge mennesker der gik fra hus til hus og hjalp folk, der havde mistet stort set alt hvad de ejede i oversvømmelsen. Af det mødte jeg nye mennesker og det blev starten på mange af de venskaber jeg stadig har.
Jeg kan tage mange ting med mig hjem. Ikke bare minder, men nye syn på verden og mine personlige værdier. Min værtsfar lærte mig et citat: “vi har et arbejde vi ikke vil have, for at få penge til, at købe ting vi ikke har brug for, så vi kan imponere folk vi ikke kan lide”. En livsstil jeg ser mange leve herovre, men som jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for aldrig selv at leve efter.
Jeg tror ikke på, at det er vejen til lykke, og jeg har fundet ud af hvor vigtigt det er at holde fast i de ting der virkelig gør dig glad. En ting er sikkert, det bliver aldrig noget du
kan købe for penge. Jeg er meget taknemmelig for, at have fået chancen for at rejse ud i verden på den her måde. Nu kan jeg sætte mig ind i hvordan det er at være fremmed, og det er jo fantastisk i en tid hvor flygtninge strømmer ind i landet. For hvis vi lærer at forstå hinanden, ikke bare sprogligt, men også følelsesmæssigt, på kryds og tværs af verdens kulturer, er jeg sikker på vi kommer et stort skridt tættere på en fredelig verden.
De fleste Amerikanske byer vil også tilbyde det de kalder youth groups, som samler unge mennesker i området. Det nyder jeg virkelig, og her vi lavet alverdens ting. Alt fra afslappet julekomsammen til mudderkrig.

Mit råd: Gør det!

Overvejer du at tage på udveksling er mit vise råd til dig: gør det! Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog afsted en eneste gang. I går lærte jeg noget nyt, det gør jeg også i morgen og sådan vil det fortsætte til, at jeg sætter mig i flyet til Danmark. Så det kan godt være, at jeg har været forpustet, men når jeg tænker på alt hvad jeg har opnået, hvor mange nye venner, ekstra familiemedlemmer, og de minder jeg tager med mig i resten af livet, da er jeg sikker på, at jeg valgte rigtigt da jeg valgte at sige ja til dette eventyr.